Handelsebetingelser

Betaling

Galleri-Guldborg modtager betaling via følgende betalingskort: Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard samt bankoverførsel. Ved betaling med betalingskort vil beløbet først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Ved betaling med bankoverførsel sendes ordren først, når betalingen er registreret. Det kan ofte tage en ekstra dag.

Handel med sikkerhed

Galleri-Guldborg krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Levering

Galleri-Guldborg sørger for at arrangere levering med fragtmand til modtagers adresse (med mindre andet angives ved bestillingen). Ordren ekspederes normalt inden for 24 timer med undtagelse af helligdage.

Du kan forvente at modtage dit kunsttryk inden for 2-3 hverdage. Ved bestilling af maleri kontaktes du med leveringstidpunkt. Rettidig levering forudsætter dog at fragtfirmaet overholder sine normale leveringstider.

Skulle varen være i restordre eller på anden måde blive forsinket, vil du få besked herom pr. email eller telefon. Såfremt der opstår forsinkelser hos fragtfirmaet, kan Galleri-Guldborg ikke drages til ansvar for forsinkelserne.
Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet uden forudgående særaftale mellem kunde og Galleri-Guldborg.

Leveringspris

Prisen for ekspedition og levering er 0 kr. for kunsttryk / 600 kr. for malerier. Afhentning i atelier / galleri er gratis.

Reklamationsret

Galleri-Guldborg yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Galleri-Guldborg indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Galleri-Guldborg returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller manglende levering bedes henvendelse rettes til:

Galleri-Guldborg
Rærupvej 50
9310 Vodskov
Tlf.: +45 2240 4541
Email: carsten@galleri-guldborg.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Galleri-Guldborg har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Du skal indenfor denne periode meddele, at du ønsker at refundere varen. Herefter har du 14 dage til at returnere varen. Bemærk der ikke er fortrydelsesret på speciallavede bestillinger.

Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Personlige oplysninger

Ingen personlige oplysninger, der registreres hos Galleri-Guldborg, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis i Galleri-Guldborg’s database. Oplysningerne vil kun blive anvendt af den til hver en tid gældende ejer af Galleri-Guldborg og dennes medarbejdere.
Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil, som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne.

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve “kontrakten” (købsaftalen) lagres ikke hos Galleri-Guldborg på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos Galleri-Guldborg, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Galleri-Guldborg. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes, som man ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes .